Kvinde trafikdræbt: Kørt ned af bil med høj fart
Arkiv
En 78-årig kvinde er mandag formiddag lidt over 10 blevet dræbt i en trafikulykke på Udbyhøjvej i Øster Tørslev ved Gjerlev i Østjylland. Det oplyser Østjyllands Politi på twitter.
Ved dødsulykken blev kvinden ramt af en bil i høj fart, da hun var på vej over vejen. Bilen blev ført af en 53-årig mand, som umiddelbart efter ulykken blev anholdt, da han af politiet mistænkes for spritkørsel.
Politiet oplyser, at kvindens pårørende er underrettet.
jn