Total-amok over p-bøde: Bilist sigtes for røveri mod parkeringsvagt
En parkeringsbøde endte i røveri
Arkiv
En 26-årig mand fra Sorø blev tirsdag ualmindelig vred over at få tildelt en parkeringsbøde på Jernbanegade i Slagelse, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Da det klokken 16.27 gik op for manden, at han havde fået bøden, råbte han af parkeringsvagten og skubbede til ham. Samtidig tog han vagtens mobile printer og nægtede at udlevere den, hvis ikke hans bøde blev annulleret.
Da politi ankom til stedet, nægtede den 26-årge mand fortsat at udlevere printeren, og politiet måtte med magt taget printeren fra manden, hvorefter han blev anholdt og sigtet for røveri.
Den 26-årig mand blev taget med på stationen til afhøring og blev derefter løsladt.
jn