Fortsæt til indhold

Indbrud i varebiler

Der er blevet stjålet værktøj fra to varebiler det seneste døgn i Skanderborg Kommune

Krimi
Arkiv

Indbrud Sydøstjyllands Politi har det seneste døgn fået to anmeldelser om indbrud i varebiler. Det oplyser Stig Simonsen fra Sydøstjyllands Politi.

I Gyvelparken i Galten er det gået ud over en VW Transporter, hvor gerningsmanden har boret hul i låsen på en sidedør, hvorefter der fra bagagerummet er blevet stjålet diverse elværktøj. Det er sket på et ukendt tidspunkt fra tirsdag klokken 15 til onsdag klokken 8, fortæller Stig Simonsen.

På Gl. Silkeborg i Låsby er der ligeledes blevet stjålet elværktøj fra en varebil. Det er gået ud over en Ford Transit, hvor gerningsmanden har brugt samme fremgangsmåde som ved indbruddet i Galten. Denne episode er sket i tidsrummet fra tirsdag klokken 23.30 til onsdag klokken 7.

jwh