Fortsæt til indhold

Ansat i telebutik krænkede kvindelig kunde: Kopierede og delte hendes intime billeder

Krimi
Arkiv

Det har kostet en 19-årig mandlig telefonreparatør fra Aabenraa 20 dages betinget fængsel, at han i januar 2019 blufærdighedskrænkede en jævnaldrende kvinde ved at tappe hendes mobiltelefon for intime billeder og efterfølgende dele dem med en tredje part. Manden fik sin dom tirsdag ved Retten i Sønderborg, skriver jv.dk.

Kvinden havde indleveret sin telefon i butikken, men den 19-årige medarbejder gjorde mere end blot at reparere den. Han snagede ifølge dommen i kvinden fotos og fandt frem til otte billeder, hvor hun var iført undertøj. Billederne sendte han videre til en kammerat.

Politiets anklager, Rie Johansen, havde ifølge jv.dk krævet 50 dages fængsel, men retten mente, at det var formidlende, at kvinden ikke var helt nøgen på billederne.

jn