Fortsæt til indhold

Væbnet røveri mod SuperBrugsen: Maskerede mænd plyndrede pengeskabet

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser tre mænd, som mandag aften røvede SuperBrugsen i Karlslunde

Krimi
Arkiv

Netop som dagen var slut og de ansatte i SuperBrugsen på Møllevej i Karlslunde skulle til at forlade butikken, blev de mødt af tre maskerede mænd i baglokalet.

Mændene truede de ansatte med en pistollignende genstand til at åbne pengeskabet, hvorfra de tog et kontant udbytte, inden de flygtede fra stedet, oplyser politiet.

Politiet sendte flere patruljer til stedet, men det var lykkedes røverne at komme væk. Derfor efterlyses de tre gerningsmænd nu.

De beskrives som:

A: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 22-27 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: sort elefanthue, jakke med hætte, mørkt tøj, Bevæbning: sort pistol

B: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 22-27 år, 185-190 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Iført: sort elefanthue, jakke med hætte, mørkt tøj

C: Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 22-27 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Kraftig, Hudfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Fuldskæg, der kunne ses igennem hans halse disse, Iført: sort halsedisse, jakke med hætte, mørkt tøj

Vidner som har set de beskrevne mænd eller har bemærket andet som afveg fra normalbilledet ved eller omkring Møllevej i Karlslunde før eller efter gerningstidspunktet klokken cirka 20.50 bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4.

jn