45-årig mand lokket i baghold: Smadret af unge
Fire unge mænd fremstilles i retten i dag
Arkiv
Østjyllands Politi fremstiller onsdag klokken 13.00 i Retten i Randers fire mænd på 20, 21, 22 og 32 år, der alle sigtes for røveri mod en 45-årig mand tirsdag aften klokken 21.35 i Hinnerup ved Aarhus.
De fire er sigtet for i forening at have lokket den 45-årige mand til stedet, hvor de overfaldt ham med slag og spark, holdt en kniv mod hans hals og aftvang ham nogle kontanter, oplyser Østjyllands Politi.
Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning i sagen, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.