Fortsæt til indhold

Afviste asylansøgere gemte sig i bil: Afsløret af spritstiv landsmand

Usikker kørsel afslørede to efterlyste mandlige asylansøgere

Krimi
Arkiv

En politipatrulje standsede tirsdag aften ved 23-tiden en slingrende bil på franske plader på Hovedvejen i Rorup, syd for Roskilde.

I bilen sad tre georgiske mænd på henholdsvis 37, 37 og 42 år.

Føreren, en 37-årig mand med adresse i Hvalsø, var påvirket af spiritus, og han blev derfor sigtet og anholdt. Han blev løsladt igen tidligt onsdag morgen og vil få hastebehandlet sin spiritussag og herefter blive indkaldt til afgørelse af sagen på politistationen.

De to passagerer var begge efterlyst af politiet. Den 37-årige passager har tidligere fået afslag på asyl og skal udvises af Danmark, mens den 42-årige var efterlyst for at få forkyndt en afgørelse i anledning af sin ansøgning om asyl.

De blev begge overdraget til nationaludlændingecenter, som vil færdigbehandle deres asylsager.

jn