Fortsæt til indhold

"Hvis ikke du overfører 1.000 kroner til mig, så siger jeg til alle, at du har voldtaget mig"

Krimi
Arkiv

En 25-årig kvinde er ved Retten i Nykøbing Falster mandag blevet idømt 30 dages betinget fængsel og samfundstjeneste for alvorlige trusler mod sin forhenværende kæreste. Det skriver B.T.

Kvinden truede ekskæresten med ordene: "Hvis ikke du overfører 1.000 kroner til mig, så siger jeg til alle, at du har voldtaget mig."

Truslerne kom ovenpå, at manden gentagne gange havde overført penge til kvinden. Samlet havde han overført cirka 50.000 kroner, men det var altså ikke nok for den 25-årige, som i april sidste år truede ekskæresten, hvilket fik manden til at gå til politiet.

Anklager Louise Fugl oplyser til B.T., at den 25-årige kvinde modtog dommen.

jn