Her går mand voldsamok efter taxatur: Hvem er han?
Nordsjællands Politi efterlyser gerningsmand til voldeligt overfald
Nordsjællands Politi efterlyser gerningsmanden til et voldeligt overfald begået i Smørum Centret søndag den 8. december sidste år.
Overfaldet skete i forbindelse med noget ballade om betalingen for en taxatur fra København til Smørum og endte med, at en mand brækkede sin næse og fik en stor flænge i baghovedet.
Nordsjællands Politi mener, at den formodede gerningsmand på bilederne var chaufføren i bilen.
"Vi har under vores efterforskning blandt andet været i kontakt med de relevante taxaselskaber, hvilket desværre ikke har resulteret i en identifikation af gerningsmanden, og bilen kan derfor muligvis have været en pirattaxa, eller en taxa, der kørte uden taxameteret tændt. Af den årsag prøver vi nu i stedet af efterlyse den formodede gerningsmand i offentligheden," fortæller politikommissær Camilla Priegel fra Nordsjællands Politi.
Gerningsmanden beskrives som:
• Mand
• Indisk/pakistansk/asiatisk af udseende
• 30-35 år
• 170-175 cm
• Sort, kort, kraftigt hår
• Spinkel af bygning
"Vi vil selvfølgelig gerne have en snak med den formodede gerningsmand, hvilket er grunden til, at vi tager det relativt store skridt, det er at offentliggøre billeder af ham. Borgerne plejer at være eminente til at hjælpe os i denne slags sager, og jeg håber, at der også denne gang er nogen, som kan genkende den efterlyste," udtaler Camilla Priegel.
Kontakt Nordsjællands Politi med oplysninger om manden via mail på lsk004@politi.dk eller via telefon 1-1-4.
jn