Person kørt ned af tog: Nye køreplaner
Arkiv
S-togene Linje A og E kører fredag eftermiddag efter ændret plan.
Det skyldes ifølge DSB, at der har været påkørsel af en person ved Vallensbæk Station.
Linje A kører mellem Åmarken og Hillerød og mellemmellem Hillerød og Københavns Hovedbanegård.
Linje E kører mellem Køge og Hundige samt mellem Københavns Hovedbanegård og Holte.
Københavns Vestegns Politi kan fredag eftermiddag bekræfte, at en person er kørt ned af et tog på Vallensbæk Station i københavnsområdet.
"Vi kan bekræfte hændelsen. Jeg kan dog ikke oplyse meget mere lige nu, da vi er i gang med at undersøge ulykken, hvor der skal tales med vidner. Vi har også noget videoovervågning, vi skal have gennemset," siger vagtchef Lise Jensen til Ekstra Bladet.