Fortsæt til indhold

Årvågen nabo slog til: Nu er tyvebande anholdt

Krimi
Jacob Nielsen

Nabohjælp når det er allerbedst. Sådan kan man betegne, hvad der skete sent lørdag aften på Gormsgade i Viby.

Her kunne en årvågen borger klokken 23.48 se, at tre mænd var ved at bryde ind hos naboen, og derfor blev der straks ringet til politiet.

De tre personer stak af fra stedet, hvor de nåede at stjæle både ure, penge og elektronik, men politiet havde en god beskrivelse af gerningsmændene og fik ved Nordea på Viby Torv kontakt med en gruppe mænd, som matchede signalementet.

Tre af disse mænd blev genkendt fra indbruddet og fundet i besiddelse af tyvekoster derfra. Alle tre blev anholdt og bragt til politigården i Aarhus, oplyser Østjyllands Politi.