Fortsæt til indhold

Kvinde slap ud i live med svære brandskader: Nu er hun død

En kvinde slap ud fra brændende bolig i live, men blev senere erklæret død på Rigshospitalet.

Krimi
Arkiv

En 56-årig kvinde er død efter en brand i en villa i Græsted sent søndag aften, oplyser Nordsjællands Politi.

"Kvinden kom i første omgang ud af huset i live, men hun var ilde tilredt og blev desværre erklæret for død på Rigshospitalet," siger vagtchef Jakob Tofte til Ritzau.

Kvindens ægtefælle kom ikke noget til i branden.

Da brandvæsnet ankom til stedet fortalte han, at kvinden fortsat befandt sig inde i boligen, hvor der stadig var ild, oplyser vagtchefen.

Årsagen til branden i boligen kendes endnu ikke.