Taget på fersk gerning: Betjente overværede hashhandel
To unge mænd sigtet efter hashhandel i en bil i centrum af Aarhus
Arkiv
To mænd blev onsdag klokken 14.40 taget på fersk gerning midt i en handel med hash.
Det foregik ved Istedgade i Aarhus, hvor en 27-årig mand steg ind i en bil og fik en pose med en klump hash og nogle byttepenge fra en 19-årig mand, der sad på førersædet.
Uheldigvis for dem blev handlen overværet af betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje, der tog fat i dem efter handlen. Køberen erkendte at have bestilt hash via en 'narkotelefon'. Han blev sigtet for narkobesiddelse og kan se frem til en bøde på 2.000 kroner, oplyser Østjyllands Politi.
Den 19-årige sælger blev sigtet for narkosalg.
jr