Fortsæt til indhold

Populær kvindelig politiker: "Jeg skal være - far"

Liv Gro Jensen joker med sin nye rolle som 'far'

Krimi
Arkiv

Jeg skal være far.

Sådan skriver byrådsmedlem Liv Gro Jensen med store bogstaver efterfulgt af en lang række glade smileys i en opdatering på sin Facebookside.

Liv Gro Jensens kvindelige kæreste er gravid, og det med, at Liv skal være far, er blevet lidt en intern joke, forklarer hun i opslaget:

"...fordi at tyde ud fra de skemaer, jeg har skullet underskrive og de mange skøre spørgsmål, jeg har skullet svare på efterhånden, så er det vist endnu ikke hverdagskost i vores mangfoldige land, at to kvinder får et barn sammen."

Udmeldingen på Facebook er ledsaget af et scanningsfoto, hvor man kan se fosteret i kærestens mave:

"Min elskede kvinde bærer rundt på dette vidunder. Og hun er SÅ sej på trods af bøvl, komplikationer og tonsvis af kvalme."

Liv Gro Jensen er 38 år og har i forvejen to børn med sin eksmand, skriver Lokalavisen Aarhus.

Hun er medlem af Alternativet og bragede ved det seneste kommunalvalg ind i Aarhus Byråd med hele 2.441 personlige stemmer.