Mand anholdt for grov vold mod kvinde: Blev slået og sparket på krop og i hovedet
42-årig sigtet for grov vold mod 39-årig kvinde i Lystrup
Arkiv
En 42-årig mand fra Tilst er blevet anholdt for grov vold mod en 39-årig kvinde.
Han er sigtet for at have slået og sparket hende flere gange både i hovedet og på kroppen torsdag aften på en adresse i Lystrup.
Østjyllands Politi oplyser i en pressemeddelelse, at manden i dag bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.
jr