Bilist på flugt til fods efter kollision med husmur: Efterlod passager kvæstet i bilen
Arkiv
Tidligt mandag morgen klokken 07.32 skete et alvorligt solouheld på Algade i Gørlev, hvor en personbil kørte ind i en ejendom. Ejendommen er nu i fare for sammenstyrtning, og skal derfor afstives, skriver sn.dk.
Bilen blev ført af en ung mand, som nu efterlyses af politiet. Manden valgte nemlig at stikke af fra stedet efter ulykken. Han efterlod ifølge Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi en kvæstet passager i bilen.
Den unge mand beskrives som: lyshåret og iført blåt tøj.
Ifølge sn.dk skal et vidne have angivet, at bilen kørte med høj fart inden den ramte huset.
Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om flugtbilisten.
Se flere fotos og videoer på localeyes.dk.
jn