Fortsæt til indhold

Uhyggelig anklage: 18-årig voldtog brutalt 72-årig retarderet mand

Krimi
Arkiv

En bizar retssag kører ved Retten i Sønderborg. Tiltalen lyder på voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje og legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Tiltalt er en blot 18-årig mand, skriver JV.dk.

Den unge mand - han var på det tidspunkt 17 år - er anklaget for voldtægt, andet seksuelt forhold end samleje mod en 72-årig mentalt retarderet mand i et bofællesskab.

Ifølge anklageskriftet skete det den 29. juni cirka klokken 07.20 i den ældre mands lejlighed, hvor den 17-årige tiltvang sig analt samleje, efter han havde udført oralsex på den ældre mand. Den unge mand forlangte det samme, men det nægtede den ældre mand, skriver JV.dk.

Den 18-årige mand afviser alle anklager.

Anklageren har fremlagt en undersøgelse af den 72-årige, hvor der var fundet sædvæske ved mandens baller og endetarm. Der er lavet en DNA-profil, som passer på den 18-årige - mere end en million gange sandsynligt end på en tilfældig anden person i den danske befolkning.

Den unge mand bor i en lejlighed sammen med sin far 300 meter fra bofælleskabet.

Retssagen fortsætter torsdag med dokumentation, procedure og votering, skriver JV.dk.