Fortsæt til indhold

Derfor gjorde jeg det

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Af Daniel Sennek

Da en 28-årig mor en juniaften sidste år slog sin blot niårige datter ihjel var det en indre stemme, der beordrede det. Den 28-årig mor fra Vendsyssel blev udskrevet fra psykiatrisk behandling blot tre dage før drabet på den niårig datter, og hun fortæller i Retten i Hjørring torsdag formiddag, at den indre stemme beordrede den 28-årige mor til at gribe en kniv, som hun angiveligt brugte til at dræbe sin egen datter med.
Det skriver BT.
Anklageren i sagen vil have kvinden idømt anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid. Moderen var, ifølge en mentalundersøgelse, sindsyg på gerningstidspunktet.
Den indre stemme, der beordrede den 28-årige kvinde til at tage kniven, fik hende også til at gå ovenpå - til datterens værelse på første sal. En farlig skygge havde lagt sig over datteren.
"Jeg fik at vide, at skyggen var farlig, og jeg var nødt til at slå den ihjel," forklarer moren lavmælt foran dommer og to domsmænd ifølge BT.
Kvinden stak skyggen med kniven, men herefter gik det op for hende, at det var datteren, som lå i sengen. Efterfølgende forsøgte kvinden at begå selvmord da hun skar sig i håndleddet.
Under drabet var faderen ude for at lufte familiens hund. Da han kom tilbage fandt han datteren livløs i sengen, og hun blev kort efter erklæret død.
Drabet fandt sted blot tre dage efter, at kvinden var blevet udskrevet fra behandling på en psykiatrisk afdeling i Brønderslev. Moren havde selv opsøgt den psykiatriske afdeling, fordi hun kunne mærke, at der var noget galt.
Den psykiatriske klinik udskrev kvinden blot et lille døgn efter.
"Jeg ville helst være blevet der. Når jeg var der, forsvandt skyggerne og stemmerne. Det var, som om der ikke var noget pres på mig," forklarer kvinden i retten ifølge BT.
Den 28-årige kvinde kom allerede i marts i kontakt med det psykiatriske system. Hun fik udleveret medicin til behandling af en psykose, men på aftenen for drabet, havde moren ikke taget sin medicin.
Der ventes dom i sagen fredag.
Se flere fotos på Localeyes.dk