55-årig mand klemt ihjel på arbejdsplads
Arkiv
En 55-årig mand mistede lørdag eftermiddag livet i en arbejdsulykke på virksomheden KMC i Brande.
Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef oplyser til Ekstra Bladet, at han blev klemt ihjel.
TV Midtvest skriver, at det skete, mens han var ved at betjene en maskine inde på fabrikken. KMC er en forkortelse for Kartoffelmelcentralen.
Den 55-årige mand er fra Ikast-Brande Kommune. Han pårørende har fået besked, og ulykken bliver undersøgt af Arbejdstilsynet, oplyser politiet.
På virksomheden KMC i Brande er en mand på 55 år fra Ikast-Brande kommune kl. 1500 afgået ved døden som følge af en arbejdsulykke. Arbejdstilsynet undersøger forholdet. Pårørende underrettet #politidk
— MV-Jyllands Politi (@MVJPoliti) February 29, 2020
jr