Fortsæt til indhold

Tragisk blodbad: 1000 grise døde i brand ude af kontrol

Kæmpe gårdbrand på Bornholm

Krimi
Arkiv

Omkring 1000 grise er døde efter en stor brand på Langemyregaard nær Aakirkeby på Bornholm.

Alt disponibelt brandvæsen på øen deltog i slukningen af branden, der blev anmeldt klokken 22.50 og blev betegnet som ude af kontrol.

Det skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

"Vi havde to dyrlæger ude, der bare gik rundt og aflivede. Det har været voldsomt og en træls oplevelse for dem, der var til stede," siger Jesper Lund, vagtchef ved Bornholms Politi.

Dyrlægerne måtte aflive omkring 100 grise, så langt de fleste omkom altså i flammerne.

En stor hal fyldt med grise udbrændte, og mange grise måtte også lade livet i en nærliggende hal på grund af røgforgiftning.

Politiet mistænker ikke, branden er påsat, men man kender endnu ikke brandårsagen.

Se flere billeder og video på localeyes.dk

jr