Mand amok i lægeklinik: Overfaldt læge og stangede en lige højre
Arkiv
Det gik hedt for sig i en lægeklinik på Udbyhøjvej i Randers mandag morgen, hvor en 53-årig mand var blevet aggressiv og voldelig, fordi han ikke kunne få udskrevet den medicin, han ønskede.
Ifølge flere vidner på stedet havde den 53-årige klokken 08.20 råbt af en læge og taget fat i hende.
To mænd kom lægen til undsætning og trak den 53-årige ud af kontoret, og i den forbindelse slog den hidsige mand ud efter mændene og ramte den ene af dem, en 28-årig mand, med en knytnæve i ansigtet. Herefter stak han af fra lægeklinikken.
Det lykkedes efterfølgende en tilkaldt politipatrulje at finde manden, der gik rundt i nabolaget. Han blev anholdt og sigtet for vold, oplyser Østjyllands Politi.
jn