Fortsæt til indhold

Hund stjålet fra villa

Krimi
Arkiv

En hundeejer fik sig noget af et chok, da vedkommende kom hjem til sin villa i Bylderup Bov i Sønderjylland torsdag aften.

Huset havde haft besøg af tyveknægte, og hundeejeren kunne til sin gru konstatere, at tyvene var stukket af med hunden - en cirka et år gammel rottweiler til en værdi af 7000 kroner, skriver jv.dk.

Indbruddet er sket torsdag mellem klokken 19.30 og 22.53, og man er kommet ind i villaen ved at brække et køkkenvindue op, skriver jv.dk.

Kontakt Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4 hvis du har oplysninger om den stjålne rottweiler.

jn