Fortsæt til indhold

Kvinde hastet på hospital - stukket livsfarligt med kniv i maven

Krimi
Arkiv

En 30-årig kvinde blev fredag eftermiddag stukket med kniv to steder i maven. Det skete på en adresse i landsbyen Ørslev Under Skoven ved Ringsted.

Hun var i livsfare og blev kørt til operation på Slagelse Sygehus, hvor hun lørdag morgen er erklæret udenfor livsfare.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 Øst.

En 19-årig mand blev anholdt på stedet og bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Roskilde med krav om varetægtsfængsling. Han er ikke i familie med kvinden, men har en nær relation til hende.

jr