Fredag bød på to indbrud i Favrskov
Arkiv
Østjyllands Politi har i det seneste døgn modtaget to anmeldelser om indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.
På Galtenvej ved Nørre Galten nord for Hadsten har der været indbrud i en bolig fredag på et tidspunkt mellem klokken 07 og 13.40.
Det andet indbrud er gået udover beboere på Tommesensvej i Hammel. Det er begået fredag mellem klokken 19.30 og 21.30.
De to episoder fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.
jr