Haps: Tre bilister måtte vinke farvel til bilen
Tre bilister fik bilen beslaglagt i løbet af weekenden
Politiet på Sydsjælland har fået tre biler ekstra på parkeringspladsen henover weekenden. Bilerne er blevet beslaglagt, fordi deres ejere kørte uden kørekort.
Den første bil, ejet af en 32-årig mand fra Nykøbing, blev taget fredag aften klokken 19.36 på Storstrømsvej ved Nørre Alslev, hvor blev standset. Udover at den 32-årige fører var frakendt sit kørekort, så blev han også fundet i besiddelse af en stribe forskellige dopingmidler. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af lov om forbud mod visse dopingmidler.
Lørdag klokken 0.20 standsede politiet en 30-årig mand fra Slagelse på Ingemannsvej i Slagelse. Han viste sig også at være frakendt kørekortet og blev derfor sigtet for kørsel i frakendelsestiden.
Tredje beslaglæggelse gik ud over en 23-årig mand fra Karise, som søndag klokken 17.12 blev standset af politiet på Dalbyvej i Karise.
I alle tre tilfælde var bilisterne tidligere sigtet for at køre uden kørekort, og derfor blev deres biler beslaglagt på stedet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
jn