Fortsæt til indhold

Her er dommen: Kørte som død og djævel og med altfor meget sprit i blodet

Krimi
Arkiv

En 41-årig midtjyde har fået dom på 30 dages ubetinget fængsel og en bøde på 5.000 kroner.

Det er straffen for, at han i april blev standset på Vestre Skivevej ved Sjørup, der ligger mellem Skive og Viborg. Han blev målt til at køre 141 km/t - altså næsten dobbelt så stærkt som hastighedsgrænsen på 80 - og havde samtidig en alkoholpromille på 0,90.

Den 41-årige spritbilist var i forvejen frakendt kørekortet, og det var tredje gang, han blev taget i at køre bil i frakendelsestiden, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Oveni dommen blev han frakendt førerretten i yderligere fem et halvt år.

jr