Syv biler i flammer: Brand efterforskes som påsat
Arkiv
Natten til fredag måtte politi og brandvæsen rykke ud til en voldsom brand i Fjældevænget i Aarhus, hvor hele syv biler stod i flammer. Det skriver TV2.
Den første anmeldelse, som indløb klokken 3.54, gik på, at kun én bil var i brand. Ilden bredte sig dog hurtigt til en hel stribe af biler.
Branden efterforskes som påsat, oplyser pressemedarbejder ved Østjyllands Politi, Jakob Christiansen, til TV2.
jn