Chokeret kvinde slog alarm: Fremmed mand stod med erigeret lem i haven
En 46-årig kvinde fik lidt af en start på ugen, da hun tidligt mandag morgen klokken 06.36 kiggede ud i haven fra sin bolig på Grimsager i Kirke-Hyllinge.
Udenfor havedøren stod en mandlig blotter, som havde taget sit lem frem og var begyndt at onanere foran hende. Kvinden skyndte sig at trække gardinerne for og kontaktede straks politiet, som kørte til området for at lede efter manden, der dog var forsvundet fra stedet igen.
Kvinden beskrev manden som: Dansk af udseende, 53-56 år, 180-185 cm., almindelig af bygning, hvid i huden, brunt, kort hår. Var iført mørk termojakke og sort/mørkeblå arbejdsbukser med store lommer til værktøj.
Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket manden i området, eller som kan give oplysninger om hans identitet.
Kontakt Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 1-1-4 med oplysninger i sagen.
jn