Fortsæt til indhold

Udenlandsk mand anholdt med 31 kilo kokain

Krimi
Arkiv

En 34-årig udenlandsk mand sidder varetægtsfængslet i en sag om indsmugling af hele 31 kilo kokain til Danmark. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi, som anholdt manden og beslaglagde narkoen ved en stor koordineret aktion den 1. februar.

"Det er sjældent, at vi kan beslaglægge så store mængder kokain på en gang. Der er tale om meget grov, organiseret kriminalitet, der finder sted på tværs af landegrænser. Men sagen viser også, at vi kan opnå resultater, fordi vi har et godt og tæt samarbejde med udenlandsk politi og deler efterforskningsmæssig viden," understreger politiinspektør Brian Fussing fra UKA Vest.

Den 34-årige mand er sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191, den såkaldt hårde narkoparagraf, der kan give op til 16 års fængsel.

Han nægter sig skyldig.

jn