Fortsæt til indhold

Uhyggelig trafikulykke: Ville undvige modkørende varebil, som ikke holdt tilbage på bro

Krimi
Arkiv

Klokken 17.11 tirsdag blev politi og ambulance sendt til en ulykke, hvor en bil var kørte af vejen og endt i kanalen ved Tuborgvej i Hørve i Odsherred på Sjælland.

Føreren af bilen, en 19-årig mand fra Svinninge, fik reddet sig selv ud og kom sikkert i land, hvor han ringede efter hjælp.

Ifølge den 19-årige endte han i kanalen, da en undveg en varebil, som ikke holdt tilbage for ham ved broen over kanalen.

Varebilen var ikke på stedet ved politiets ankomst. Den forulykkede bil blev hevet op af kanalen af en firehjultrukken lastbil) da en almindelig ladvogn ikke kunne trække bilen op, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Politiet optog rapport i sagen og forsøger nu at finde frem til varebilen og føreren for at afklare, om der var tale om en vigepligtsforseelse.

Vidner som har set en varebil køre fra stedet omkring uheldstidspunktet og kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.