Fortsæt til indhold

Afsløret på video: Mand sexkrænkede 15-årige piger på station

Krimi
Arkiv

En 56-årig mand fra Polen med adresse i Køge blev torsdag aften anholdt og sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Manden blev ved 18-tiden genkendt på Hårlev Station af en kvinde, som alarmerede politiet.

Dagen forinden havde han angiveligt onaneret foran to 15-årige piger, som han også havde råbt efter på stationen. Den ene pige havde dog snarrådigt fundet sin mobiltelefon frem og filmet optrinnet som bevis.

Da den 56-årige mand blev anholdt, var han ifølge politiet tydeligt spirituspåvirket. Han nægtede forholdet omkring blufærdighedskrænkelsen og hævdede i stedet, at han havde tisset. Pigernes mobilvideo vil formentlig give svaret på, hvad er er rigtigt i den sag.

Den anholdte blev efter endt afhøring og sagsbehandling løsladt, men han er fortsat sigtet i sagen. Han kan forvente at høre mere fra politiet senere, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn