Politibil og taxa i voldsomt uheld efter biljagt
Arkiv
En politibil, som lørdag aften var involveret i en biljagt i de københavnske gader, er kørt galt på Tagensvej. Det skriver B.T.
Politibilen kolliderede, i forbindelse med biljagten, med en taxa. Begge biler er godt smadrede efter sammenstødet.
Flere ambulancer var tilstede vil uheldet, men heldigvis er ingen kommet alvorligt til skade.
"Men nogle af kollegerne er blevet kørt afsted til kontrol," siger vagtchef ved Københavns Politi, Henrik Rohdin, til B.T.
Bilen, som var eftersat, slap væk, men politiet fortæller, at de har en god idé om, hvem personen bag rattet er.
jn