Politirapporten: Tankede forkert og krævede pengene tilbage
Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport 20. marts 2020
Stjal gavekurv efter fejltankning
En 29-årig mand kom torsdag kl. 22.00 til at tanke sin bil med den forkerte type benzin på en tankstation på Ormslevvej i Viby. Han gik derfor ind i tank-kiosken for at få refunderet pengene, men her fik han at vide, at det ikke kunne lade sig gøre.
Efter en længere diskussion med ekspedienten blev den 29-årige så sur, at han meddelte, at han ville tage en vare som kompensation. Han tog en gavekurv til nogle hundrede kroner og gik ud af butikken, hvorefter ekspedienten kontaktede politiet.
Da betjentene kom frem, stod manden stadig på tankstationen, og han blev sigtet for butikstyveri.
Mænd smed kniv ud af bilrude
En patrulje fattede torsdag kl. 23.57 mistanke til en bil med en gruppe unge mænd, som kørte på Rosenhøj Vænge i Viby. Da mændene opdagede politibilen bag dem, smed den ene noget ud af den ene bilrude. Bilen blev standset, og de fem unge mænd i bilen blev alle visiteret. Ingen af dem blev fundet i besiddelse af noget ulovligt, og en ransagning af bilen gav heller ikke resultat.
En politihund blev sat til at snuse rundt i vejkanten for at finde den genstand, der var blevet smidt fra bilen, og det lykkedes den at finde en dolk, som blev beslaglagt.
Det var i første omgang ikke muligt for politiet at finde ud af, hvem der havde været i besiddelse af kniven, så foreløbigt er ingen af mændene blevet sigtet.
Færdsel
Torsdag kl. 17.45 blev en 24-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Christian X’s Vej i Viby.
Indbrud i Aarhus
På Byhøjengen i Trige begået mellem fredag d. 28/2 kl. 21.00 og lørdag d. 29/2 kl. 12.00
jr