Kvinde på el-løbehjul kørt ned af bil
44-årig mandlig bilist sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, da han kørte ind i en 32-årige kvinde på el-løbehjul
Arkiv
En 32-årig kvinde kom galt af sted, da hun onsdag eftermiddag kom kørende på Rytoften i Hasle. Omkring klokken 16.35 skete der således et færdselsuheld, da en 44-årig mandlig bilist svingede til venstre ned ad Rytoften og ramte den 32-årige kvinde.
Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Kvinden brækkede sin fod ved sammenstødet, og bilisten blev desuden sigtet for ikke at overholde sin vigepligt, oplyser Østjyllands Politi.
jwh