Fortsæt til indhold

Læge tiltalt: Tvang bedøvet kvinde til oralsex

Krimi
Arkiv

En 60-årig læge er tiltalt for at have bedøvet offer med medicin og derefter begået seksuelle overgreb på hende, skriver Ritzau.

Flere gange i vinteren og foråret 2019 begik en læge fra Djursland seksuelle overgreb mod en kvindelig bekendt.

Kvinden blev først bedøvet med beroligende medicin, inden den mandlige læge - uden at hun kunne gøre modstand - tvang hende til oralsex.

Det mener anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi, som har tiltalt manden for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Overgrebene betød, at offeret flere gange undervejs ikke kunne trække vejret. I et tilfælde kastede hun op.

Sagen skal behandles ved Retten i Randers, skriver Ritzau.