Fortsæt til indhold

To røde ferrarier stjålet under frækt indbrud: Tyvene kørte væk i dem

Politiet efterlyser vidner: Har du set to røde ferrarier?

Krimi
Arkiv

Søndag den 15. marts klokken cirka 19.00 blev der begået indbrud på Møllehaven i Jyllinge nord for Roskilde, hvor ukendte gerningsmænd brød en dør op til et lagerlokale, hvorfra de stjal 2. røde Ferrarier, som blev

opbevaret på stedet, oplyset Midt- og vestsjællands Politi.

Gerningsmændene kørte fra stedet i de røde Ferrarier lige efter hinanden ad Møllehaven i sydlig retning mod Møllevej i Jyllinge.

De stjålne biler er en rød Ferrari F 430 F1 fra 2007 - den anden en rød Ferrari F 430 Spider fra 2010.

Gerningsmændene er muligvis kommet gående frem til gerningsstedet fra Frederiksborgvej og herfra ind på Møllehaven.

Politiet søger vidner, som har set personer i området ved Frederiksborgvej og Møllehaven i tiden fra omkring kl. 18.45 - samt vidner, som har set en eller begge ferrarier køre fra området omkring kl. 19.10.

Kontakt politiet på telefon 114, hvis du har oplysninger i sagen.