Beboer på bosted død under tragiske omstændigheder
Arkiv
Bostedet Lindelunden, som er et bosted for sindslidende i Trekroner ved Roskilde, har natten til søndag været udsat for en tragisk begivenhed.
En af bostedets beboere er ifølge Roskilde Kommune død under meget ulykkelige omstændigheder.
Kommunen oplyser, at både en helikopter, en ambulance og brandvæsenet var tilstede og man har nu indkaldt ekstra personale til at støtte bostedets øvrige beboere.
De pårørende til den afdøde er underrettet.
jn