Fortsæt til indhold

10 kroner blev ved et trylleslag til 6.912.697 kroner

Krimi
Arkiv

En Lotto spiller fra Rudersdal Kommune vandt 6,9 millioner kroner i lørdags for et ekstra indskud på 10 kroner. Spilleren ramte ganske vist ikke de syv rigtige Lotto tal, men vedkommende fangede til gengæld Jokeren, oplyser Danske Spil.

Den nyudklækkede Joker-millionær har vundet præcis 6.912.697 kroner.

Derudover er to spillere blevet millionærer på millionærgarantien i Lotto, hvor man kan vinde, selvom man har 0 rigtige tal.

Den ene spillede med via abonnement, og den anden har købt sin kupon i ’Gevinsten’ i Høje-Taastrup Kommune. De to spillere vinder 1 million hver.

Der var ingen heldig vinder af 1. præmiepuljen i Lotto, og næste uges pulje stiger derfor til 10 millioner kroner.