Syv-årig ramt af bus - to steder
Drengen løb over vejen.
En syv-årig dreng blev tirsdag ramt af en bus, da han løb over vejen.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.
Klokken 16.42 fik politiet via alarm 112 en melding om, at en fodgænger var blevet påkørt af en bus i krydset Stationsvej-Platanhaven, Der blev derfor sendt en ambulance til uheldsstedet.
Ramt på fod og hoved
Herfra blev en syv-årig dreng fra Svebølle indbragt til skadestuen til undersøgelse og behandling efter at være blevet kørt over på den ene fod.
Politiet fik klarlagt, at uheldet skete, da en 58-årig mandlig buschauffør som fører af en bus kørte med lav hastighed ad Stationsvej mod sydøst.
Løb over vejen
Drengen kom løbende fra Platanhaven tværs over Stationsvej, men buschauffør kunne trods opbremsning ikke undgå at ramme drengen omkring hovedet med sidespejlet og køre over hans ene fod.
Politiet har nu optaget rapport om uheldet, som drengens mor er underrettet om.