Værktøj stjålet fra varebil nord for Galten
kfp
Politiet har fået en anmeldelse om tyveri fra en varebil, der holdt parkeret på Skjørringvej nord for Galten.
Sydøstjyllands Politi oplyser, at der blev boret to huller i bagdøren på varebilen, hvorefter tyven stjal diverse værktøj af blandt andet mærkerne Bosch og Dewalt.
Tyveriet skete i tidsrummet fra onsdag aften til torsdag morgen.