Fortsæt til indhold

Indbrudstyv taget på fersk gerning: Plyndrede hospital for værnemidler

Krimi
Arkiv

Fyns Politi fremstiller lørdag en 51-årig mand i grundlovsforhør i Odense Byret sigtet for tyveri af værnemidler fra Middelfart Sygehus.

Politiet oplyser på twitter, at man fredag aften klokken 23.12 modtog en anmeldelse om indbrud på sygehuset.

Da man nåede frem til stedet, traf man gerningsmanden, som var i færd med at bære tyvekosterne ud fra sygehuset. Der var ifølge fyens.dk tale om en fladskærm, værktøj, elektronik, håndsprit og masker.

Et politisk flertal i Folketinget vedtog i begyndelsen af april en hastelov, som betyder, at kriminalitet begået med relation til coronavirus straffes dobbelt, så manden kan se frem til, at hammeren falder tungt.

jn