Politiet slog til mod bordel: To kvinder anholdt
Arkiv
To udenlandske kvinder blev ved en razzia på en massageklinik på Viborgvej i Skive fredag eftermiddag anholdt og sigtet for ulovligt ophold og arbejde i Danmark. Det skriver Skive Folkeblad.
Den ene kvinde (36) blev varetægtsfængslet lørdag, mens den anden kvinde blev stillet for en domstol mandag.
Her blev hun idømt en bøde på 15.000 kroner og samtidig fængslet frem til 17. april.
"Det er med henblik på, at hun skal sendes tilbage til Thailand, når papirerne er i orden," siger anklager Claus Benner fra Midt- og Vestjyllands Politi til Skive Folkeblad.
jn