Dreng lå hårdt såret på gaden med knivstik i brystet
En 15-årig dreng fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg. Han er sigtet for forsøg på manddrab på en 16-årig dreng ud for Sølyst Kro i Aabenraa torsdag, skriver politiet på twitter.
Det var en gruppe tilfældigt forbipasserende, der fandt drengen hårdt såret på jorden foran Sølyst Kro i Aabenraa.
Politiet modtog kl 16.45 anmeldelse fra de forbipasserende om et knivstikkeri ud for Sølyst Kro i Aabenraa. En 16-årig dreng ramt af knivstik og indlagt på Aabenraa Sygehus.
I den forbindelse fik drengen førstehjælp og er siden hen blevet kørt til behandling på hospitalet. Hans tilstand er ifølge politiet ikke alvorlig.
Syd- og Sønderjyllands politi traf kort efter knivstikkeriet en 15-årig dreng, som er blevet anholdt og sigtet i forbindelse med sagen.