Butikstyveri i Auning: Puttede kød og gin i taske
Arkiv
En 28-årig mand blev tirsdag middag taget i butikstyveri i Super Brugsen i Auning.
En medarbejder havde set manden putte flere pakker kød og en flaske gin i sin taske og gå ud af butikken uden at betale.
Han blev derfor tilbageholdt af personalet, der kontaktede politiet.
Den 28-årige mand er fra Litauen. Han erkendte tyveriet og fik en straksbøde på 2000 kroner.
jr