Amok i corona-vold i Aldi: Slog kunde bevidstløs
Klokken 16.30 lørdag anmeldte en 67-årig mand fra Køge, at han ti minutter forinden var blevet slået ned af en fremmed mand, som i supermarkedet Aldi i Ølbycenteret ved Køge var gået tæt forbi ham., oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 67-årige havde bedt manden om at holde afstand, hvorefter manden begyndte at råbe efter den 67-årige. Ved kassen begyndte manden nu at filme den 67-årige, som forsøgte at skubbe mandens hånd væk, da han efter kassen greb fat i den 67-årige. Det resulterede i, at manden tildelte den 67-årige et knytnæveslag i ansigtet, så han faldt omkuld og kortvarigt mistede bevidstheden.
Politiet fik kontakt til offeret, der var lidt omtåget og i en tilkaldt ambulance blev kørt til kontrol på skadestuen af to blødende flænger.
Den mistænkte voldsmand blev af offeret beskrevet som en mand af dansk udseende, 40-45 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Almindelig. Hudfarve: Hvid, Yderligere kendetegn: Arret og rødmosset i ansigtet. Talte: Dansk,. Iført: mørk kasket, sort arbejdsjakke med grå krave og blåt logo i nakken samt på venstre brystlomme, mørke arbejdsbukser, mørke sikkerhedssko. Medbragte gul hobbykniv i venstre bukselomme, som politiet nu forsøger at få identificeret, så voldsmanden blive sigtet og afhørt til sagen.
Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har overværet episoden i supermarkedet, eller som kan give oplysninger om den mistænktes identitet. Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.