Fortsæt til indhold

Tilbage i Danmark trods indrejseforbud: Udvist mand angriber politimand på åben gade

Krimi
Arkiv

En 37-årig mand fra Serbien burde slet ikke opholde sig i Danmark . Manden har et indrejseforbud i forbindelse med en udvisning af landet, men det ser han tilsyneladende stort på.

Torsdag eftermiddag ved 16-tiden blev han tilfældigvis spottet ved et butikscenter på Ahorn Allé i Ringsted af en politimand i civil.

Politietmanden kendte serberen fra sit arbejde og vidste, at han havde et indrejseforbud. Derfor rettede han henvendelse til den 37-årig med besked om, at han var fra poltiet - og han bad ham standse.

Den 37-årige gik dog videre, og da betjenten fulgte efter slog den 37-årige politimanden i ansigtet med en knyttet hånd. Han løb herefter fra stedet og ind i en lejlighed tæt ved stedet.

Politimanden tilkaldte en patrulje, som kom frem til adressen, hvor de fandt frem til den 37-årige mistænkte serber. Han blev anholdt og sigtet for vold, og samtidig vil Udlændingeafdelingen nu se på sagen vedrørende overtrædelse af indrejseforbuddet.

Han bliver fredag fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

Betjenten var en tur til undersøgelse på skadestuen. Han fik heldigvis ingen alvorlige skader, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

jn