Mandlig bilist død på landevejen: Overhalede vidne i høj fart
Arkiv
En 51-årig mand har søndag eftermiddag mistet livet i en sololykke på Svendborg-landevejen ved Langå, nordvest for Hesselager, skriver TV2/ Fyn.
Et vidne har fortalt, at hun så en bil af mærket Mazda overhale hende i høj fart. Kort efter så hun Mazdaen i forulykket tilstand.
Politiet har i løbet af eftermiddagen undersøg årsagen til ulykken. Resultatet af undersøgelserne er endnu ukendte.
De pårørende til den dræbte er ifølge TV2/ Fyn underrettet.
jn