Fortsæt til indhold

Tredje gang var nok-nok-nok: Lasse smed indbrudstyven i bagagerummet og kørte ham til ...

Krimi
Arkiv

Tredje gang indbrudstyven kom, fik Lasse nok: Han foretog en civil anholdelse, smed indbrudstyven i bagagerummet og kørte ham til politigården.

Det er TV2 ØSTJYLLAND, der beretter historien om Lasse Jørgensen, der bor i Aarhus, og som gennem de seneste år har været udsat for indbrud i sit hjem tre gange.

Alle tre gange har han været hjemme og selv taget tyven på fersk gerning.

De første to gange slap indbrudstyven væk, men tredje gang fik Lasse Jørgensen nok.

"Jeg lavede det, der hedder en civil anholdelse, og jeg sagde 'klokken den er 22:50 og du er anholdt'. Så røg vi ned i parkeringskælderen, og han røg ind i bagagerummet, og så kørte jeg ned med ham på politistationen," fortæller han til TV2 ØSTJYLLAND.