Fortsæt til indhold

Var det faren?

I næste uge starter retssagen om det voldsomme drabsforsøg på en kvinde i Kolding

Krimi
Arkiv

Det gik voldsomt for sig tilbage i september sidste år, da en kvinde fra Kolding blev forsøgt dræbt. I næste uge begynder retssagen mod hendes tidligere samlever, der er anklaget i sagen.

Det skriver JydskeVestkysten.

Episoden fandt sted i kvindens lejlighed på Skovvejen i Kolding, hvor hun opholdt sig med sin kun to-årige datter, da en person med en kniv stak kvinden adskillige gange i maven, halsen, ryggen og i nakken, hvorefter personen skubbede kvinden ud af lejlighedsvinduet.

Det er kvindens tidligere samlever samt faren til hendes to-årige barn, der er anklaget i sagen.

Retssagen begynder onsdag og fortsætter torsdag, skriver JydskeVestkysten.

jwh