Lige nu: Politiet jagter psykotisk knivrøver på cykel
Lørdag morgen har der været røveri mod Dagli' Brugsen i Bredsten Centret på Steen Blicher Vej i Bredsten ved Vejle.
En yngre mand med en mindre kniv på sig truede sig til kontanter og stak derefter af på en cykel.
"Han virkede underlig i sin væremåde og var måske psykotisk," fortæller Lars Grønlund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.
Røveriet blev anmeldt lørdag klokken 07.43, og politiet er i området for at undersøge røveriet og finde frem til manden, der muligvis kan befinde sig i nærområdet, da han som nævnt stak af på en cykel.
"Folk må gerne kontakte indsatslederen på stedet eller ringe 114, hvis de har oplysninger," siger vagtchefen.
Røveren bliver beksrevet som en kraftig mand på 25-30 år og cirka 180 cm høj med et rundt hoved og meget kort hår.
Han havde sorte hovedtelefoner på, en lysegrå hættetrøje med sort skrift, sorte bukser og solbriller med spejlrefleksglas.
Politiet har på nuværende tidligere tidspunkt ikke yderligere oplysninger om røveriet, der fandt sted mod brugsen i Brredsten Centret i Bredsten.